Velkommen til tourjamaica.blogspot.com | Tour Jamaica 2006 | kontakt os på tourjamaica2006@kasperjessing.dk

Fra d. 4. oktober tager Ketil og Kasper og senere Peter og Turi til Jamaica for at blive kloge på de problemer, øen roder med i en globaliseret verden.

torsdag, oktober 12, 2006

Flaming Bob Marley eller Status uden vinkel

Hverdagene er proppede med møder, interviews, telefonsamtaler og læsning. Det var nærmest uhørt, at vi i går tog 20 minutters kaffepause for at smage på The best coffee in the world (citat: James Bond) Blue Mountain*.


Kaffeconnoisseiur og investigative migration reporter
er bejstret for Blue Mountain macchiato - pris 17 kr.

*) Blue Mountain er bjergene, der omgiver Kingston, og der, hvor bønnerne dyrkes

MEN - all work and no play dur bare ikke på Jah-Maica - vi er i troperne og så skal tiden udnyttes til det bedste og fuldeste!

Derfor kan det undre mange og ikke mindst os selv, at vi i går aftes pludselig sad i biografen og spildte vores værdifulde tid på at se The Marine. Men på en måde også fascinerende, at man i 2006 stadig er i stand til at finansiere, producere og eksportere film, der er fem gange så klichéfyldte som Rambo, En russer rydder op i Chicago og Top Gun til sammen. Gør os alle en tjeneste, og skynd dig ind på IMDB og giv den én stjerne!!! Vi overlevede dog, dels takket være dejlige 30-årige Kelly Carlson (der var 'Da Marine's' trofaste blondineviv og Terminator II a.k.a. Robert Patrick, der skilte sig ud i filmens rollebesætning ved at være skuespiller! MEN - nok mest (overlevede vi) ved udsigten til at skulle GO CLUBBIN' i det fire-sals Kingston disko Quad.

Fra bunden og opefter står den på strip (mandestrip torsdag), chill, oldies og Reggae-Dancehall-R'n'B på øverste etage med terrasse og udsigt over byen.

Barpriserne var i bund og derfor var der ikke tale om et egentligt valg, da bartenderen tilbød os en Flamin' Bob Marley.

Det var et regulært kunstværk at se ham skænke og tænde op i BobMarleyen, og det mente fotografen fra den lokale Søndagsavis - Sunday Herald - åbenbart også. I hvert fald er der en god chance
for at se et billede af fire blege danskere i næste udgave. (Vi køber avis og dokumenterer søndag, red.)

Efter 2-3 andre drinks blev to af danskerne trætte ved tanken
om, at de skulle op og snakke om mælkekvoter med landbrugsembedsmænd næste morgen, og Camille (vores lokale protegé og new best friend) kørte os hjemad.

I Jamaica er det ikke Mc'en, der brødføder de sultne og snalrede om nat
ten, men derimod transportable BBQs og rastamænd, der serverer grillet Jerk Chicken. En kryddersovset juicy kylling med toastbrød til. Vi stoppede ind et sted som Camille havde været mange gange før, og fik en et kilo jerk-fugl i sovs og så hjem smovse.

Status på vores arbejde hernede:
Kalenderen er pakket med aftaler, og det ser ud til vi får det hele i hus. Vi har også planlagt de sidste turist/freelance dage, hvor vi bl.a. skal besøge James Bonds barndomshjem, følge op på machetemordet af en gravid dansker, lokke gigolos og en rig amerikansk sugar-momma til at tale ud, scuba-dykke nær Negril og spise morgenmad midt i havet. - Endelig har vi i dag afleveret en ansøgning til sundhedsministeriet for at få tilladelse til at lave blodig reportage fra byens offentlige hospitals skadestue til et bekendt dansk herreblad..

TourJamaica2006 excl. Dr. Jessing (der er på kamera) men incl. Richie the Driver - vores faste taximand.
Fin fyr med tre børn og en cool pimpet ganjabil med mega-bas anlæg i bagagerummet

YEAAAAH MON!

0 Kommentar:

Send en kommentar

<< Home