Første produkt fra turen ude i virkeligheden...

Det er FOKUS-artiklen fra Oracabessa om Ian F-, der i denne uge kan nydes fra en bladkiosk nær dig.

Kingston H.Q. - rundtur i huset...

Vi er hjemme i Danmark og nu i fuld gang med opgaverne. Deadline er lige om hjørnet, men vi skal nok nå det.

Bloggen er stadig åben for indlæg fra Jamaica. Der er meget, vi ikke nåede at fortælle fra de tre uger i Caribien, men i det omfang vi kan, kan det være, vi drysser lidt nyt på bloggen en gang i mellem.

Første tilbage-fra-Jamaica blog er en videoblog: Ketil og Turi viser rundt i vores Kingston Head Quarters på West Armour Heights. © Fodo: Kasper.

Her boede og arbejdede vi de første 13 dage på Jamaica - optagelsen er fra sidste dag, lige inden vores chauffør Richie tog os med op til Oracabessa nordpå...

Sidste indlæg on location: Turisterne taler ud

Af os alle sammen...
Jep - vi har nået sidste turistmål. Det meget-spændende-lydende-pirat-agtige Treasure Beach på Jamaicas sydkyst. Vi har ikke fundet skatten, men nyder de her ret fantastiske solnedgange, den del af verden kan præstere. Det er sidste nat med kliken. I morgen, når vi har turistet færdigt ved middagstid, tager Ketil og Kasper tilbage til Kingston, hvor vi flyver fra onsdag. Turi og Peter følger trop i en British Airways flyvermaskine fredag. - Vi har forsømt bloggen og mails til jer derude. Det sidste sted vi boede, i Negril, var forbindelserne temmeligt løse. Postkort har vi i øvrigt heller ikke været for go'e til. Postkasser og frimærker er et sjældent syn. Men med 45% tilbage på laptop-batteriet forsøger vi lige at gi et overblik over de sidste - ikke helt kedelige - dage.. Værsgo Turi og Ketil!

Godt så, turens absolutte højdepunkt - som vist desværre ikke rigitg kan kobles til fagspeciale - indtraf lørdag, da vi landede hos Marine Live Divers i Negril. Der blev dykket, og det var stort. Simpelthen.
For mig og Kasper var det jo en first timer, og jeg tror faktisk jeg taler for os begge to, når jeg siger det ikke bliver sidste gang. Det var så fedt! Der lå to rigtig fine rev lige tæt på kysten og ikke så dybt, så der var masser af dykketid, og der var fisk i de vildeste farver, mini-sting-rays, pufferfish, og endnu flere fisk i vilde farver og former.. Bagefter var vi trætte og meget meget glade, som man kan se her...:




Da vi var blevet lidt friske igen - eller i hvert fald lod som om - satte vi kursen mod den legendariske Negril-bar Ricks Café. Stedet er først og fremmest kendt for nogle vilde klipper og en vild solnedgang. Vi kom desværre for sent til solnedgangen, men der blev sprunget fra klipper, og det var sejt! Se selv:








Efter klippespringene kom vi desværre til at kaste os over Ricks meget spændende drinkskort.. Der blev drukket Jamaican me Crazy, Cliffside Cooler, Sex with Rick, Front-end lifter, Rum Runner, Hurricane V og så selvfølgelig Red Stripe til personalet måtte smide danskerne på porten. Vi må ha' været aftenens bedste kunder for ejeren og skaberen af den legendariske Ricks (Steve hed han naturligvis) kom over og ønskede os en rigtig rar aften og tid på Jamaica. I øvrigt var det fint tidspunkt at smide os hjem på, for ellers havde vi været endnu mere medtagede, end tilfældet var, da vi næste dag begav os ud på hesteryg i de jamaicanske bjerge og - ikke mindst - i havet..

En fløjtende fantastisk formiddag med en stejl tur op ad bjerget tilsat tourguidens vidende fortællinger om hvor Ganja-planten (the Heeeerb) bedst kunne gro. På toppen fik turisterne en kokosnød og en stribe billeder. Derefter ned og ud i vandet med hestene. Først lidt soppen rundt og derefter hele skridtet ud - vi svømmede sprælleme med hestene!

Til sidst bestak vi os til to ryk gallop (det kostede 70 kroner hvis I sku få brug for en sammenligningspris på det) - Wiiiiild Prince med Ketil på ryggen var hurtigst overall selvom Turi med Sunchest førte i starten.

Nu er batteriet nærmest dødt så tid til at aflevere - ses lige om lidt i DK...

Nuff Respect and Blessings. Man.

James Bond og Paradise...

Så er vi nået til Ocho Rios, og det her er udsigten fra Blog-kontoret... Dejligt sted! Om lidt, når bilen er pakket, drøner (mere om det senere) vi vestpå, til feriebyen Negril. Her skal vi bl.a. dykke - for nogles vedkommende for første gang!!!




Turen herop fra Kingston gik fint, selvom vi, netop som vi satte os ind i bilen, oplevede det første tilfælde af virkelig troperegn af skybrudsagtige dimensioner - med vand i gaderne og det hele! Så ruten måtte lægges om, men afsted kom vi da.. OG så var det så at Ritchie, vores højt skattede personal driver, valgte at sætte det lange ben foran på den lille stationcar.. Hmm, de kører altså ret crazy hernede.. Så Jamaica -crewets tøs (ja, jeg mener mig selv..) måtte til sidst bide al skam i sig og sige.."Ehhmmm... We're not in a hurry or anything, you know..." Ja tak, min søpindsvinsoplevelse må være rigeligt med ulykker på den her tur...!

Så nu tør vi godt lade Ritchie tage os med videre, selvom her nu er dejligt. Peter slapper af i hængekøjen:














Ketil snakker med guesthouse-hunde, der efter sigende skulle være bad - you decide..:














I går så vi selveste James Bond's fødested - eller i hvert det hus og det skrivebord, hvor Ian Fleming skrev om ham... Han boede ikke så skidt ham Fleming, se selv..:
















I dag har vi startet dagen med en lille tur i vandet fra den virkelig lækre private strand der hører til her.. Uuh, dejligt vand.. Men højdepunktet var dog helt afgjort den her fine fine skildpadde..
Desværre vurderer skildpaddeekspert Ketil Alstrup Johansen at den ikke bliver en af de 2 ud af 100 skildpadder, der overlever den tidlige barndom..










NU går turen vestpå. Negril - here we come!!


PS: Der er kommet en del søpindsvinspigge-advarsler i retning af Jamaica de seneste dage, så jeg vil da lige oplyse at nej, min fod er ikke rød, den er ikke hævet, der er ikke gået betændelse i noget, og de sætter ikke foden af foreløbigt.. OG nej, piggene er ikke begyndt at vandre rundt i min krop eller noget i den stil.. Faktisk har dr. Trads fået indtil flere af de små sataner gravet ud.. Heksedoktoren kalder de ham ude i byen!

Shag's back!

Hermed den til dato mest blærede blog fra Jamaica (synes vi selv).

Af Kasper J

Kingston, tirsdag kl. 5 - Ketil og jeg var tidligt oppe i går for at lave et drive by shoot (kun foto) af megakøen af jamaicanere, der venter på at komme ind på det nærmest hellige forstadie til et liv uden bekymring og i evig velstand; den amerikanske ambassade, for at ansøge om visum til US and A. Det er i og for sig en meget interessant historie. Om fotografen Big Dread, der i 27 år har taget billeder på gaden til visumansøgningerne. Om en af hans psyko-rastakolleger, der frådende, spruttende og uforudsigeligt viftende med den skarpe saks, han stod og klippede billeder til med. Han var træt af systemet, politikerne og - er jeg overbevist om - "den hvide mand" (det ville så være os). Jeg prøvede at overbevise ham om, at jeg var kommet "in peace" .. Det overhørte han vist. Men jeg undgik med adræt smidighed saksens stik i luften, og kunne ikke replicere andet end "It wasn't me" til den vrede rasta og hans onde saks.

Dermed kan vi spole filmen godt 16 timer frem, hvor hele banden nu står i klubben Christopher's, der ligger på nederste etage i The Quad og ejet af et par magtfulde, men underholdende, kinesere.

Nåå.. (kan du mærke spændingsopbygningen?) - vi var på klubben, inviteret af Alan og frue (De), der havde teaset godt for klubbens jamaftener. Det er tirsdage, hvis du skulle komme til byen. Og selvom vi var gået glip af både første og andet set - og kun havde det sidste i udsigt, var det sgu ret fedt. En masse jamaicanere, der jazzede og bluesede sig i gennem en del nye (og ukendte) evergreens. Bombastisk!

På et tidspunkt kommer en af de glade, men lave (og fulde) kinesere hen til overtegnede - og henleder opmærksomheden på en celebrity-gæst, der just havde entreret klubben med følge. "Skulle I ikke have et billede?" spørger kinøjseren de høje hvide danskere i blazere... OG JO! SELVFØLGELIG SKULLE VI HAVE ET BILLEDE, NÅR DET VAR MED SHAGGY !!!

Mr. Bombastic + Angel + It Wasn't Me

Han er jo en Absolute legende. Og for det blev han hyldet af crowden i går. Mr. Shaggy. Jamaicas egen romkugle. Vores andres distante minde om de glade 90'ere i ungdomsklubben, og det første kys, var i byen. Han slap selvfølgelig ikke for at give et nummer (det gør man bare ikke som den lokale Robbie Williams) - så han entrede scenen og joinede bandet (guitaristen var i øvrigt også Shaggys) - og så prøvede han ellers at overbevise med It Wasn't Me. Men det var ham - og det var sgu lidt stort!

Vi har efterhånden vænnet os til berømtheden - dels i omfanget af stjernerne, vi skåler med, og dels i tabloidbladene, der har spottet et nyt segment for underholdende journalistik: danske journaliststuderende på natklub (se nedenfor).

BONUSINFO:
For et par dage siden måtte Ketil aflyse en af vores kilder, vi ellers havde aftale med i går (pga. stramt stramt program). Da han forklarede hende, hvor optaget kalender, vi havde, var hun tilsyneladende meget forstående. Hun havde nemlig også set billedet i The Star og kunne jo ved selvsyn konstatere, hvad vi åbenbart havde travlt med..

MERE BONUS - her er BIG DREAD (aka. Michael Taylor - fotograf ved US Embassy i 27 år)

Rastaen med saks var et no go for billede. Hvis jeg ville "shoote" ham, kunne jeg regne med at ende op ad en betonmur, selv med skud i, som han advarede. Så vi holdt kameraet i stoisk ro!

- og dagens perspektiv? Vi skal ud og spise med vores guardian angels piger, Camille, Rochelle og Mycaenae - for det er sidste aften i Kingston! I morgen kører vi mod nord til Oracabessa (hvor Fleming skrev sine Bondbøger) - derfra fortsætter 'ferien' indtil, for Ketils og mit vedkommende, hjemrejsen starter i Kingston næste onsdag.

That'll be all!


$

Endelig...

...blev det tid til sand, sol og vand.. Efter en hård(!) arbejdsuge i Kingston tog vi i dag ud til den lille ø Lime Cay for at opleve turist-Jamaica. Inden da var vi på besøg på et lille museum om Port Royal, det der engang var piraternes hovedstad, men ... vi rykker direkte videre, til sejlturen til Lime Cay!

Som man kan se på billedet var der fart og skumsprøjt over feltet, rigtig rart med noget blæst i håret for én gangs skyld...!


Og så var det ellers bare om at hitte vandet - (Og ja, det man ser på billedet er hvid sandstrand, blå himmel og klart klart vand...)..!

Så det gjorde vi, med og uden snorkler og inkl. undervandskamera...

Her er der den navnkundige Kasper Jessing, der må op efter vand, foreviget i Ketils vandtætte digitalkamera..

Under vandet var der fint og spændende, her følger dokumentation på at der rent faktisk blev snorklet, og at humøret var højt..



Og der var fine ting at se på!!! Fiskene, som var meget fine og i mange former og farver var vist for hurtige for den tidligere omtalte paparazzi, vi havde medbragt, men den her vandplante/blomst-ting stod stille, så den vil vi nu dele med diverse bloglæsere...


Både fin OG lilla, så blir det ikke meget bedre... Men der var også onde ting under vandoverfladen... F.eks. formåede dagens blog-skribent, trods adskillige advarsler fra Priya (se nedenfor..), at plante sin fod ovenpå et søpindsvin..
Godt nok kun et lille et, men alligevel - se lige hvor store de kan blive:












Oppe på land havde vi selskab af vores local-girls, som vist efterhånden er blevet præsenteret et par gange her på bloggen.. Men de er virkelig søde og hjælpsomme, så her får I dem at se igen. Det er Camille til venstre, og så en newcomer, Priya til højre..:


God dag, godt at have weekend, og nu er vi træææætte... I morgen skal vi ud og hike med Alan og hans kone, De, det skal nok blive rigtig sjovt og helt sikkert også hårdt, så nu er det sengetid for Jamaica-crewet, eller hvad man nu skal kalde os...

SÅ det var ordene fra West Armour Heights, Kingston, Jamaica i den her omgang, godnat!


Ps. Der var altså virkelig dejligt på den ø.. Se selv:

Flaming Bob Marley eller Status uden vinkel

Hverdagene er proppede med møder, interviews, telefonsamtaler og læsning. Det var nærmest uhørt, at vi i går tog 20 minutters kaffepause for at smage på The best coffee in the world (citat: James Bond) Blue Mountain*.

Kaffeconnoisseiur og investigative migration reporter
er bejstret for Blue Mountain macchiato - pris 17 kr.

*) Blue Mountain er bjergene, der omgiver Kingston, og der, hvor bønnerne dyrkes

MEN - all work and no play dur bare ikke på Jah-Maica - vi er i troperne og så skal tiden udnyttes til det bedste og fuldeste!

Derfor kan det undre mange og ikke mindst os selv, at vi i går aftes pludselig sad i biografen og spildte vores værdifulde tid på at se The Marine. Men på en måde også fascinerende, at man i 2006 stadig er i stand til at finansiere, producere og eksportere film, der er fem gange så klichéfyldte som Rambo, En russer rydder op i Chicago og Top Gun til sammen. Gør os alle en tjeneste, og skynd dig ind på IMDB og giv den én stjerne!!! Vi overlevede dog, dels takket være dejlige 30-årige Kelly Carlson (der var 'Da Marine's' trofaste blondineviv og Terminator II a.k.a. Robert Patrick, der skilte sig ud i filmens rollebesætning ved at være skuespiller! MEN - nok mest (overlevede vi) ved udsigten til at skulle GO CLUBBIN' i det fire-sals Kingston disko Quad.

Fra bunden og opefter står den på strip (mandestrip torsdag), chill, oldies og Reggae-Dancehall-R'n'B på øverste etage med terrasse og udsigt over byen.

Barpriserne var i bund og derfor var der ikke tale om et egentligt valg, da bartenderen tilbød os en Flamin' Bob Marley.

Det var et regulært kunstværk at se ham skænke og tænde op i BobMarleyen, og det mente fotografen fra den lokale Søndagsavis - Sunday Herald - åbenbart også. I hvert fald er der en god chance for at se et billede af fire blege danskere i næste udgave. (Vi køber avis og dokumenterer søndag, red.)

Efter 2-3 andre drinks blev to af danskerne trætte ved tanken om, at de skulle op og snakke om mælkekvoter med landbrugsembedsmænd næste morgen, og Camille (vores lokale protegé og new best friend) kørte os hjemad.

I Jamaica er det ikke Mc'en, der brødføder de sultne og snalrede om natten, men derimod transportable BBQs og rastamænd, der serverer grillet Jerk Chicken. En kryddersovset juicy kylling med toastbrød til. Vi stoppede ind et sted som Camille havde været mange gange før, og fik en et kilo jerk-fugl i sovs og så hjem smovse.

Status på vores arbejde hernede:
Kalenderen er pakket med aftaler, og det ser ud til vi får det hele i hus. Vi har også planlagt de sidste turist/freelance dage, hvor vi bl.a. skal besøge James Bonds barndomshjem, følge op på machetemordet af en gravid dansker, lokke gigolos og en rig amerikansk sugar-momma til at tale ud, scuba-dykke nær Negril og spise morgenmad midt i havet. - Endelig har vi i dag afleveret en ansøgning til sundhedsministeriet for at få tilladelse til at lave blodig reportage fra byens offentlige hospitals skadestue til et bekendt dansk herreblad..

TourJamaica2006 excl. Dr. Jessing (der er på kamera) men incl. Richie the Driver - vores faste taximand.
Fin fyr med tre børn og en cool pimpet ganjabil med mega-bas anlæg i bagagerummet

YEAAAAH MON!

Another day at The Office

Tekst: Peter Trads
Foto: K&K

KINGSTON, Jamaica
SØNDAG, 8. OKTOBER

Så blev det tid til bold!

Mens Danmark lod sig ydmyge mod en flok nordirske bold-drenge, lokkede det lokale landshold – de navnkundige Reggae Boyz – med boldkunster på Jamaicas nationalarena i Kingston.

Hjemmeholdet toppede til VM-slutrunden i 1998. Det kunne ses i træningskampen mod Canada (ikke Peters andet hjemland!).

Og når hjemmepublikum hverken måtte medbringe offensive weapons, firecrackers or fireworks, som det blev annonceret i store højtalere inden kampen, var det begrænset med lokal opbakning.

For blot at fylde The Office, som stadionet populært kaldes, bare nogenlunde, var tv-transmissionen skudt til om aftenen.

Alligevel blev det en folkefest af dimensioner.

2-1 til de lokale drenge. Aftenen var reddet. Vores værter, Camille og Mycaenae led af ægte jamaicansk fodboldfeber. De kendte ingen af spillerne, men hvad gør det:

"Number 12. You made a mistake, man! But we still love you!", lød det insiterende fra stolerækkerne på den ene langside.

Derimod kendte os danskere en enkelt sort gut. Ikke fra Jamaica, men fra Canada. Og København. Atiba Hutcinson, som efter at have kæmpet på FCKs offensive midtbane i Champions League, havde fundet tid til en mere opryddende og afslappende opgave på nationalmandskabet. Efter at have været til efterfølgende pressemøde og givet håndtryk med spillere og trænere fra Jamaica, støtte vi ind i Atiba på vej mod bussen.

"It is very different from the Champions League. In Jamaica football is not a big sport (i forhold til cricket og atletik, red.). The game was at a lower standard than I am used to," forklarede den tabende FCKer.

Kampen bød også på et par lyde, som vi andre med tilknytning til den etablerede fodboldverden ikke er used to, når vi ser bold .

- Svuzzz, zzzap og swooong, fra et par kæmpe højtalere akkompagnerede de bedste skud mod mål og de hårdeste tacklinger, og bragte for en stund tankerne tilbage til stjernekrige og computerspil på Commodore 64eren på børneværelset.

Rent fodboldmæssigt er vi også tilbage i tiden til en tid, hvor Jamaica ikke havde meget at byde på.

BONUSINFO: Cricket eller fodbold. Der er uenighed om, hvilken sport, der er betragtet som nationalsporten her i landet. Et er dog indiskutabelt - næste år er Jamaica vært for verdensmesterskabet i cricket.

Soevnloes i.. Gatwick..

Nogle steder er det bare ikke fedt, ikke at kunne sove.. F.eks.. i en lufthavn klokken 3 om natten, naar der er knap 8 timer til flyafgang.. Peter sover selvfoelgelig helt idyllisk og godt, saa jeg er overladt til mp3-afspiller og kabale.. Ja, syv-kabale for at det ikke skal vaere loegn. Men vi har det godt, fly og lufthavne og paskontrol og London set fra luften giver alt sammen rejsekriller i maven - paa den virkelig gode maade..
Tror dog lidt, jeg blir en traet person i morgen, naar rejsen rigtig begynder! Til gengaeld tror jeg peter vil vaere ret maerket af, at have sovet op og ned af en yderst voldsom aircondition, saa maa vi se hvem der har det vaerst!
Vi saetter kursen mod Kingston lidt i 12, og jeg glaeder mig ustyrligt til at komme ned i solen som K&K allerede har reklameret kraftigt for..

Det her indlaeg var vist mest for min egen skyld, nu vil jeg vende tilbage til jamaica-bog og spillekort... Og satse paa Peter snart vaagner!!



Ps. Den opmærksomme læser vil selvfølgelig have opdaget at det her indlæg ikke er lagt ind torsdag nat, men der var altså adgang forbudt til bloggen fra lufthavnens computer.. Angiveligt skulle der være pornografisk materiale på siden..!

Miami hilser!

Det er torsdag formiddag i Miami. Klokken er kvart i 10. Og vi sidder og nasser på noget trådløst internet på en Starbucks! Arhhh...

Fin tur herover med en del (kamera)drama indbygget. Story følger. Nu får I bare lige en hurtig opdatering inden vi må videre.

Billedet her er, foruden de to blege skandinavere 'kaspaar' og 'kettel' vores nye bro, Tito, immigrant fra Panama og en af vores couchsurfingværts venner. Værten Michelle Massanet har vi endnu ikke fået et billede af - men det får vi! Både hun og Tito arbejder i øvrigt på MTV Latin America!

Couchsurfing er en yderst billig måde at bo på, når man rejser ud i verden: Man søger simpelthen på en ledig couch/sofa, der hvor man nu tager hen, udveksler lidt info om hinanden, og så er den deal i hus! Supernemt, smart, socialt og - ja - billigt.

Om lidt bevæger vi os fra airconditionkulden herinde på Starbucks ud i heden på streets of Miami for at møde vores første kilde - konsulen for Jamaica - for at få hendes mening om Brain Drain problematikken, vi er rejst ud for at undersøge..

I morgen møder vi Turi og Peter i Kingston. Fantastic!

Vi skriver senere, hvis der bliver tid!

Mange hilsner - Ketil & Kasper, der måtte overdrage deres fingerprints til Big Brother of USA, ved paskontrollen i Miami Intl Airport! Mere story følger..........Swell..

Så er vi i luften

Vi tæller dagene - 7 tilbage for Ketils og mit vedkommende. Og vi begynder for alvor at glæde os. Og nu får vi også snart tag over hovedet på Jamaica. Turi har lige fået aflyst en lejlighed (m. swimmingpool) :( - den blev simpelthen for dyr. Så nu har vores alfaderlige stringer (hvilket, vi ikke må kalde ham) reserveret en anden - næsten lige så god lejlighed til os. Prislejet på Jamaica er stort set som DK er vi blevet advaret om. Men vi skulle slippe med 280$ om ugen for denne her lejlighed. Så det skal nok gå! - Tilbage til forberedelserne...