James Bond og Paradise...
Så er vi nået til Ocho Rios, og det her er udsigten fra Blog-kontoret... Dejligt sted! Om lidt, når bilen er pakket, drøner (mere om det senere) vi vestpå, til feriebyen Negril. Her skal vi bl.a. dykke - for nogles vedkommende for første gang!!!Turen herop fra Kingston gik fint, selvom vi, netop som vi satte os ind i bilen, oplevede det første tilfælde af virkelig troperegn af skybrudsagtige dimensioner - med vand i gaderne og det hele! Så ruten måtte lægges om, men afsted kom vi da.. OG så var det så at Ritchie, vores højt skattede personal driver, valgte at sætte det lange ben foran på den lille stationcar.. Hmm, de kører altså ret crazy hernede.. Så Jamaica -crewets tøs (ja, jeg mener mig selv..) måtte til sidst bide al skam i sig og sige.."Ehhmmm... We're not in a hurry or anything, you know..." Ja tak, min søpindsvinsoplevelse må være rigeligt med ulykker på den her tur...!
Så nu tør vi godt lade Ritchie tage os med videre, selvom her nu er dejligt. Peter slapper af i hængekøjen:

Ketil snakker med guesthouse-hunde, der efter sigende skulle være bad - you decide..:


I går så vi selveste James Bond's fødested - eller i hvert det hus og det skrivebord, hvor Ian Fleming skrev om ham... Han boede ikke så skidt ham Fleming, se selv..:

I dag har vi startet dagen med en lille tur i vandet fra den virkelig lækre private strand der hører til her.. Uuh, dejligt vand.. Men højdepunktet var dog helt afgjort den her fine fine skildpadde..

Desværre vurderer skildpaddeekspert Ketil Alstrup Johansen at den ikke bliver en af de 2 ud af 100 skildpadder, der overlever den tidlige barndom..
NU går turen vestpå. Negril - here we come!!
PS: Der er kommet en del søpindsvinspigge-advarsler i retning af Jamaica de seneste dage, så jeg vil da lige oplyse at nej, min fod er ikke rød, den er ikke hævet, der er ikke gået betændelse i noget, og de sætter ikke foden af foreløbigt.. OG nej, piggene er ikke begyndt at vandre rundt i min krop eller noget i den stil.. Faktisk har dr. Trads fået indtil flere af de små sataner gravet ud.. Heksedoktoren kalder de ham ude i byen!
0 Kommentar:
Send en kommentar
<< Home