Shag's back!

Hermed den til dato mest blærede blog fra Jamaica (synes vi selv).

Af Kasper J

Kingston, tirsdag kl. 5 - Ketil og jeg var tidligt oppe i går for at lave et drive by shoot (kun foto) af megakøen af jamaicanere, der venter på at komme ind på det nærmest hellige forstadie til et liv uden bekymring og i evig velstand; den amerikanske ambassade, for at ansøge om visum til US and A. Det er i og for sig en meget interessant historie. Om fotografen Big Dread, der i 27 år har taget billeder på gaden til visumansøgningerne. Om en af hans psyko-rastakolleger, der frådende, spruttende og uforudsigeligt viftende med den skarpe saks, han stod og klippede billeder til med. Han var træt af systemet, politikerne og - er jeg overbevist om - "den hvide mand" (det ville så være os). Jeg prøvede at overbevise ham om, at jeg var kommet "in peace" .. Det overhørte han vist. Men jeg undgik med adræt smidighed saksens stik i luften, og kunne ikke replicere andet end "It wasn't me" til den vrede rasta og hans onde saks.

Dermed kan vi spole filmen godt 16 timer frem, hvor hele banden nu står i klubben Christopher's, der ligger på nederste etage i The Quad og ejet af et par magtfulde, men underholdende, kinesere.

Nåå.. (kan du mærke spændingsopbygningen?) - vi var på klubben, inviteret af Alan og frue (De), der havde teaset godt for klubbens jamaftener. Det er tirsdage, hvis du skulle komme til byen. Og selvom vi var gået glip af både første og andet set - og kun havde det sidste i udsigt, var det sgu ret fedt. En masse jamaicanere, der jazzede og bluesede sig i gennem en del nye (og ukendte) evergreens. Bombastisk!

På et tidspunkt kommer en af de glade, men lave (og fulde) kinesere hen til overtegnede - og henleder opmærksomheden på en celebrity-gæst, der just havde entreret klubben med følge. "Skulle I ikke have et billede?" spørger kinøjseren de høje hvide danskere i blazere... OG JO! SELVFØLGELIG SKULLE VI HAVE ET BILLEDE, NÅR DET VAR MED SHAGGY !!!

Mr. Bombastic + Angel + It Wasn't Me

Han er jo en Absolute legende. Og for det blev han hyldet af crowden i går. Mr. Shaggy. Jamaicas egen romkugle. Vores andres distante minde om de glade 90'ere i ungdomsklubben, og det første kys, var i byen. Han slap selvfølgelig ikke for at give et nummer (det gør man bare ikke som den lokale Robbie Williams) - så han entrede scenen og joinede bandet (guitaristen var i øvrigt også Shaggys) - og så prøvede han ellers at overbevise med It Wasn't Me. Men det var ham - og det var sgu lidt stort!

Vi har efterhånden vænnet os til berømtheden - dels i omfanget af stjernerne, vi skåler med, og dels i tabloidbladene, der har spottet et nyt segment for underholdende journalistik: danske journaliststuderende på natklub (se nedenfor).

BONUSINFO:
For et par dage siden måtte Ketil aflyse en af vores kilder, vi ellers havde aftale med i går (pga. stramt stramt program). Da han forklarede hende, hvor optaget kalender, vi havde, var hun tilsyneladende meget forstående. Hun havde nemlig også set billedet i The Star og kunne jo ved selvsyn konstatere, hvad vi åbenbart havde travlt med..

MERE BONUS - her er BIG DREAD (aka. Michael Taylor - fotograf ved US Embassy i 27 år)

Rastaen med saks var et no go for billede. Hvis jeg ville "shoote" ham, kunne jeg regne med at ende op ad en betonmur, selv med skud i, som han advarede. Så vi holdt kameraet i stoisk ro!

- og dagens perspektiv? Vi skal ud og spise med vores guardian angels piger, Camille, Rochelle og Mycaenae - for det er sidste aften i Kingston! I morgen kører vi mod nord til Oracabessa (hvor Fleming skrev sine Bondbøger) - derfra fortsætter 'ferien' indtil, for Ketils og mit vedkommende, hjemrejsen starter i Kingston næste onsdag.

That'll be all!


$