Sidste indlæg on location: Turisterne taler ud
Af os alle sammen...
Jep - vi har nået sidste turistmål. Det meget-spændende-lydende-pirat-agtige Treasure Beach på Jamaicas sydkyst. Vi har ikke fundet skatten, men nyder de her ret fantastiske solnedgange, den del af verden kan præstere. Det er sidste nat med kliken. I morgen, når vi har turistet færdigt ved middagstid, tager Ketil og Kasper tilbage til Kingston, hvor vi flyver fra onsdag. Turi og Peter følger trop i en British Airways flyvermaskine fredag. - Vi har forsømt bloggen og mails til jer derude. Det sidste sted vi boede, i Negril, var forbindelserne temmeligt løse. Postkort har vi i øvrigt heller ikke været for go'e til. Postkasser og frimærker er et sjældent syn. Men med 45% tilbage på laptop-batteriet forsøger vi lige at gi et overblik over de sidste - ikke helt kedelige - dage.. Værsgo Turi og Ketil!
Godt så, turens absolutte højdepunkt - som vist desværre ikke rigitg kan kobles til fagspeciale - indtraf lørdag, da vi
landede hos Marine Live Divers i Negril. Der blev dykket, og det var stort. Simpelthen.
For mig og Kasper var det jo en first timer, og jeg tror faktisk jeg taler for os begge to, når jeg siger det ikke bliver sidste gang. Det var så fedt! Der lå to rigtig fine rev lige tæt på kysten og ikke så dybt, så der var masser af dykketid, og der var fisk i de vildeste farver, mini-sting-rays, pufferfish, og endnu flere fisk i vilde farver og former.. Bagefter var vi trætte og meget meget glade, som man kan se her...:
Da vi var blevet lidt friske igen - eller i hvert fald lod som om - satte vi kursen mod den
legendariske Negril-bar Ricks Café. Stedet er først og fremmest kendt for nogle vilde klipper og en vild solnedgang. Vi kom desværre for sent til solnedgangen, men der blev sprunget fra klipper, og det var sejt! Se selv:
Efter klippespringene kom vi desværre til at kaste os over Ricks meget spændende drinkskort.. Der blev drukket Jamaican me Crazy, Cliffside Cooler, Sex with Rick, Front-end lifter, Rum Runner, Hurricane V og så selvfølgelig Red Stripe til personalet måtte smide danskerne på porten.
Vi må ha' været aftenens bedste kunder for ejeren og skaberen af den legendariske Ricks (Steve hed han naturligvis) kom over og ønskede os en rigtig rar aften og tid på Jamaica. I øvrigt var det fint tidspunkt at smide os hjem på, for ellers havde vi været endnu mere medtagede, end tilfældet var, da vi næste dag begav os ud på hesteryg i de jamaicanske bjerge og - ikke mindst - i havet..
En fløjtende fantastisk formiddag med en stejl tur op ad bjerget tilsat tourguidens vidende fortællinger om hvor Ganja-planten (the Heeeerb) bedst kunne gro. På toppen fik turisterne en kokosnød og en stribe billeder. Derefter ned og ud i vandet med hestene. Først lidt soppen rundt og derefter hele skridtet ud - vi svømmede sprælleme med hestene!
Til sidst bestak vi os til to ryk gallop (det kostede 70 kroner hvis I sku få brug for en sammenligningspris på det) - Wiiiiild Prince med Ketil på ryggen var hurtigst overall selvom Turi med Sunchest førte i starten.
Nu er batteriet nærmest dødt så tid til at aflevere - ses lige om lidt i DK...
Nuff Respect and Blessings. Man.
Jep - vi har nået sidste turistmål. Det meget-spændende-lydende-pirat-agtige Treasure Beach på Jamaicas sydkyst. Vi har ikke fundet skatten, men nyder de her ret fantastiske solnedgange, den del af verden kan præstere. Det er sidste nat med kliken. I morgen, når vi har turistet færdigt ved middagstid, tager Ketil og Kasper tilbage til Kingston, hvor vi flyver fra onsdag. Turi og Peter følger trop i en British Airways flyvermaskine fredag. - Vi har forsømt bloggen og mails til jer derude. Det sidste sted vi boede, i Negril, var forbindelserne temmeligt løse. Postkort har vi i øvrigt heller ikke været for go'e til. Postkasser og frimærker er et sjældent syn. Men med 45% tilbage på laptop-batteriet forsøger vi lige at gi et overblik over de sidste - ikke helt kedelige - dage.. Værsgo Turi og Ketil!Godt så, turens absolutte højdepunkt - som vist desværre ikke rigitg kan kobles til fagspeciale - indtraf lørdag, da vi
landede hos Marine Live Divers i Negril. Der blev dykket, og det var stort. Simpelthen.For mig og Kasper var det jo en first timer, og jeg tror faktisk jeg taler for os begge to, når jeg siger det ikke bliver sidste gang. Det var så fedt! Der lå to rigtig fine rev lige tæt på kysten og ikke så dybt, så der var masser af dykketid, og der var fisk i de vildeste farver, mini-sting-rays, pufferfish, og endnu flere fisk i vilde farver og former.. Bagefter var vi trætte og meget meget glade, som man kan se her...:
Da vi var blevet lidt friske igen - eller i hvert fald lod som om - satte vi kursen mod den
legendariske Negril-bar Ricks Café. Stedet er først og fremmest kendt for nogle vilde klipper og en vild solnedgang. Vi kom desværre for sent til solnedgangen, men der blev sprunget fra klipper, og det var sejt! Se selv:Efter klippespringene kom vi desværre til at kaste os over Ricks meget spændende drinkskort.. Der blev drukket Jamaican me Crazy, Cliffside Cooler, Sex with Rick, Front-end lifter, Rum Runner, Hurricane V og så selvfølgelig Red Stripe til personalet måtte smide danskerne på porten.
Vi må ha' været aftenens bedste kunder for ejeren og skaberen af den legendariske Ricks (Steve hed han naturligvis) kom over og ønskede os en rigtig rar aften og tid på Jamaica. I øvrigt var det fint tidspunkt at smide os hjem på, for ellers havde vi været endnu mere medtagede, end tilfældet var, da vi næste dag begav os ud på hesteryg i de jamaicanske bjerge og - ikke mindst - i havet..En fløjtende fantastisk formiddag med en stejl tur op ad bjerget tilsat tourguidens vidende fortællinger om hvor Ganja-planten (the Heeeerb) bedst kunne gro. På toppen fik turisterne en kokosnød og en stribe billeder. Derefter ned og ud i vandet med hestene. Først lidt soppen rundt og derefter hele skridtet ud - vi svømmede sprælleme med hestene!
Til sidst bestak vi os til to ryk gallop (det kostede 70 kroner hvis I sku få brug for en sammenligningspris på det) - Wiiiiild Prince med Ketil på ryggen var hurtigst overall selvom Turi med Sunchest førte i starten.
Nu er batteriet nærmest dødt så tid til at aflevere - ses lige om lidt i DK...
Nuff Respect and Blessings. Man.
0 Kommentar:
Send en kommentar
<< Home